Bengt Emil Johnson fortæller, at han fra 4-5-års-alderen var inderligt optaget af radioapparater, og at han omtrent samtidigt for første gang forsøgte at skrive sammenhængende tekster. Johnson er opvokset i Saxdalen, hvor han i sine unge år hjalp til i farens kolonialhandel. "Et simpelt menneske" kalder han sig selv, vist nok uden helt at kunne leve op til det. Egentlig uddannelse blev det først til, da han omkring 1960 flyttede til Stockholm og begyndte at få klaverundervisning - og siden studerede komposition - hos en af tidens initiativrige avantgardister, Knut Wiggen.

Johnson debuterede i bogform med Hyllningarna i 1963 og har siden udgivet 25 bøger i forskellige genrer - essays, kortprosa og portrætter, men først fremmest lyrik. De tidligste bøger er - ud over Hyllningarna også Essäer om Bror Barsk (1964), Gubbdrunkning (1965) og Släpkoppel med vida världen (1966) - alle inspireret af Öyvind Fahlströms visioner om en ny, konkret poesi. Med typografiske eksperimenter, musikalske kompositionsprincipper og andre genresprængende bevægelser adskiller Johnson 1960'er-udgivelser sig væsentligt fra det senere forfatterskab. Den seneste bog, En gång till, udkom i 2003 og rummer blandt andet digte tilegnet en række forfatterkollegaer og forbilleder - Lindegren, Aspenström, Staffan Söderblom, Björling, Rilke, Eliot og så videre. Johnson var med i redaktionen på tidsskriftet Gorilla (1966) og bidrog med essays og poesi til Rondo  (1961-64). Heri finder man blandt andet hans "Formuleringer om poesi" .

Parallelt med udgivelsen af de tidligste bøger i 1960'erne, komponerede Johnson en række instrumentelle musikstykker og blev fra 1966 tilknyttet Sveriges Radio. I begyndelsen som konsulent, men siden også som redaktør af tidsskriftet Nutida Musik, producer og chef for P2.

I pamfletten Electronic Music in Sweden (1972) er Bengt Emil Johnsons digteriske udvikling beskrevet som "et gradvist mere intenst forsøg på at integrere elementer som simultanitet, polyfoni og bevægelse i digtene - en stræben, som kun sparsomt lader sig mærke og opleve på den trykte bogside, men helt og holdent folder sig ud i lydoptagelser. I begyndelsen af 1960'erne forsøgte han at videreudvikle idéerne i samarbejde med en gruppe oplæsere, men siden 1965 har han helt og holdent arbejdet med båndede tekst-lyd kompositioner . Disse arbejder er ofte en slags "lydmodeller", digte baseret på naturlyde og personlige oplevelser og ofte vekslende mellem forskellige stemmeoptagelser og andet lydmateriale".

Oplæsningerne og opførelser af Johnsons værker fandt i begyndelsen af 1960'erne især sted på Moderna Museet i Stockholm. Her fandt en række af tidens centrale begivenheder og eksperimenter sted. Rörelse i konsten (1961), Fahlströms hörna (1964), Sssvvviiisssccchhh (1965) og Hon (1966) vakte alle postyr på kultursiderne og anslog tonen for en ny tid med grænseoverskridelsen som den centrale figur. Performance- og collageæstetikken har fulgt Johnson gennem alle årene, og han optræder indimellem stadig sammen med sin hustru Kerstin Ståhl med skiftende arrangementer af for eksempel Gubbdrunkning (1965).

Bengt Emil Johnsons tekst-lyd-kompositioner blev til i samme periode, som Sveriges Radio grundlagde det Elektroniske Musikstudie (EMS), og det elektroniske musikmiljø var i hastig fremvækst. Langt de fleste af værkerne er opført hos foreningen Fylkingen , som allerede i begyndelsen af 1950'erne havde introduceret eksperimenterende komponister og musikere, blandt andre Pierre Schaeffer, Stockhausen, John Cage og David Tudor. Johnsons kompositioner tæller værker som Semikolon; Äventyr på vägen (1965), 1/1967; Nya släpkoppel med vida världen, 6/1970; Homage to Mr. Miller og 4/1970; Jakter" - sidstnævnte kan høres på det amerikanske UbuWeb . I de to førstnævnte modstilles, ifølge komponisten selv "lyriske, meditative og semantiske passager med dramatiske, dokumentariske lydpassager" (Electronic Music in Sweden 1972) - og Nya släpkoppel indgår naturligt i sammenhæng med bogen Släpkoppel med vida världen.