Hele tiden kløvet mellem kunst og liv, indre og ydre, itusprængte former og faste budskaber. Åke Hodell var en kaospilot , før den slags endnu var opfundet. Med sine lyd-, billed- og skrifteksperimenter udfordrede og inspirerede han kolleger i både Danmark og Sverige, og hans forlag Kerberos spillede en central rolle i udviklingen af den svenske litterære konkretisme. I sine værker navigerer Hodell gennem lag på lag af betydninger og udtryksformer. Han trækker linjer gennem det tilsyneladende kaotiske og samler de mange stemmer i en kombination af underspillet humor og hårdtslående argumenter.

Humoristisk er i hvert fald Hodells anekdote om sine egne første skridt ind i forfattergerningen. I teksten Stuvad lake enligt Cajsa Warg fortæller han, hvordan hans moster Emy serverer for digteren Gunnar Ekelöf på Trosa Stadshotell i begyndelsen af 1950'erne. Kokken har en ualmindelig dårlig dag, og Ekelöf er parat til forlade etablissementet, da Emy skyndsomst forsyner ham med whisky. Ekelöf bliver ved sit bord, og Emy fortæller i løftet stemning om søstersønnens ulykke og voksende interesse for litteraturen. Historien vækker Ekelöf, han griber et menukort og skriver på bagsiden en liste med sine favoritforfattere. Da Hodell senere får listen af sin moster, morer han sig over, hvordan Ekelöf kombinerer sin kanon med omelette naturell og laks med stuvede kartofler.



Åke Hodells værker hele vejen fra debutbogen Flyende pilot og frem er på mange måder selvbiografiske og tager afsæt i en række faste momenter i kunstnerens liv. Traumatiske oplevelser fra skoletiden, von Heidenstams nationalistiske hymner, den militære opdragelse og disciplin, styrtet under en flyveøvelse i 1941, læsning og arbejdet på Malmø Børneteater i den langstrakte rekonvalescensperiode.

Gentagelsen er en vigtig pointe i Hodells værker - den afspejler såvel oplevelser med streng disciplin og monotone rutiner som de zenagtige flash-backs - "elektronisk satori" - der knytter sig til flystyrtet. Andre vigtige elementer er sabotage og censur - ikke mindst rettet mod forfatteren selv. Igen og igen møder man fotografier, collager og tekster, hvor områder er dækket af sorte streger. Selvportrætter er gjort anonyme og ordbetydninger visket ud. Sit yderste når selvcensuren i de to værker fra 1967, Verner von Heidenstam - nya dikter og Självbiografi. I den første er nationalskjalden von Heidenstams digte forvandlet til underlag for et inferno af tuschklatter, og i Självbiografi er teksterne dækket af sorte rektangler og bærer mærker af heftige maskingeværssalver.

Åke Hodells konkrete poesi taler sit eget tydelige sprog. Han vil være konkret - ønsker virkelig at udtrykke noget. Hodells poesi er politisk, engageret, bevidst, næsten manipulerende, og hans budskaber er ikke til at tage fejl af. Og så alligevel. De er heller ikke lige at forstå. Først og fremmest er de der bare, sort på hvidt, eller rødt på hvidt, i stadige skred mellem form og indhold.