"Houston, we have a poem", hedder det forrest på Malte Perssons website, Apolloprojektet . Og der er meget mellem himmel og jord for den unge forfatter. Persson debuterede i 2002 med Livet på den här planeten - et fragmenterisk fast forward-epos på prosa om at blive forhørt, forført og forspildt, som han selv siger det. Bogen holder sig pænt til jordelivet og prosaiske størrelser som økonomi, computervirus og ikke mindst til anden litteratur. Ifølge forfatteren selv blev Livet på den här planeten en tand for metalitterær. Ikke en ualmindelig oplevelse for en debutant og slet ikke for en så belæst forfatter som Malte Persson. På hans website og i hans blog Errata fyger det med litterær debat, sladder, omtaler og spidsfindigheder, så formentlig de færreste uden for litteraturmiljøet kunne finde på at tage trådene op. Forfatterkolleger og skribenter har til gengæld i Errata fået en evig kilde til inspiration og underholdning.

I 2004 udkom Perssons anden bog, Apolloprojektet. En disparat tekstsamling, der rummer et væld af stemmer og udtryksformer. Overstregninger, indryk, lister, grafiske figurer, symboler og ikoner. Hele tiden dukker der visuelle effekter op midt i eller rundt om teksterne. Et sted endog en grafisk gengivelse af et planetsystem med kloderne Måne og Hukommelse. Man kunne kalde Apolloprojektet for en billedbog med reproduktioner af intet og se de enkelte tekster som forsøg på at beskrive det fraværende med alt muligt nærværende. Persson har skåret ned på mængden af litterære referencer - i hvert fald gjort dem mindre betydende - og arbejder i stedet med en kombination af personlige, meget observante og finurlige tekstpassager og løsrevne fragmenter fra alverdens kommunikationsformer. Der er fiktive og litterære stumper såvel som faktive stemmer fra dagligdagen. Apolloprojektet er tressertrendy og rummer sci fi-klassikere, Tintin, gamle James Bond-film, mælkehvide sofaer og Rumrejsen 2001 i fuldt beredskab. "Drømmer Jules Verne om mekaniske elefanter", skriver Persson et sted og reaktualiserer Philip K. Dicks androider. Skal man tro Persson selv , er det fragmentariske tekstunivers i Apolloprojektet blandt andet inspireret af den svenske 1960'er-forfatter Erik Beckman .

Apolloprojektet er i bedste forstand overfladisk - der er vitterligt intet centrum i Perssons univers. Derimod er der historier, som kan samples, korrigeres og atter samples for til sidst at falde på plads i et virvar af oneliners. Indimellem kan passagerne virke mærkeligt ligegyldige eller forsøgt morsomme, men de er hele tiden også skarpe - og pludseligt meningsfyldte - som den følgende: "Længsel efter retfærdighed kan beskrives som en længsel efter symmetri/et rent æstetisk krav". Bogens gennemgående mantra er "Ord står mod ord", og ikke sjældent spiller alfabetet en væsentlig rolle enten som tema eller i ordspil og lister.