Forfatter, billedkunstner og musiker. Johannes Heldén debuterede som forfatter i 2003 med digtsamlingen Burner . Et værk, der er sprængfyldt med... sprængthed. Med collage, sampling, spontane verbale ytringer, typografiske finter og lister. Digtene forløber i tre - måske fire - spor, der samles omkring et centralt graffititema. Hele tiden afbrydes forløbene af uidentificerede stemmer, af alternative spor eller kort og godt af tekstligt forfald. Af bogstaver eller hele ord, der er faldet ud af teksten. Burner interesserer sig intenst for det konkrete sprogmateriale, dets placering og fremtræden på siden, men den rummer også en eksistentielt motiveret problematik. Bogen er på en gang en følelsesladet collage og viser samtidig digterens dobbelttydige forhold til sproget og litteraturen. En kombination af romantisk sprogmystiker og cool konkretist.

I Burner optræder hele striben af svenske konkretpoeter, et par klassiske formeksperimenterende modernister og ikke mindst graffitiguruen Staffan Jakobson. Alene titlen peger i øvrigt i retning af graffitikulturen, hvor "burner" betegner et mesterværk eller brugt som verbum "at overgå andre malere". Et modigt udsagn af en ny mand på gaden. Bogen indledes med et motto af de to franskmænd Pierre Alferi og Olivier Cadiot: "Den skulle være mindre end historie, mindre end arkæologi, på betingelse af, at man ikke forvandler den til et 'der var en gang'. Formentlig ville den være mindre end en opskrift, men den kunne være en science fiction (...)".

Alferi og Cadiot er stærke fortalere for poetiske virkemidler som collage, cut-up og sampling og har givetvis inspireret digteren i arbejdet med Burner. Omslaget har Heldén selv udstyret med noget nær en window-down - et graffitiværk fra vinduerne og ned på langsiden af en togvogn. Det peger flot på det visuelle digt Rymdallians 1 - gengivet i OEI nr. 15-17 - og videre på værkerne Star Alphabet og NeoGeo , der overskrider grænsen mellem ord og billede. I arbejdsprocessen foretrækker Heldén at holde udtryksformerne adskilt, men i det færdige værk ser det anderledes ud. "Når jeg laver musik, kommer tekstdelen ind, og når jeg arbejder med kunst og laver installationer, som jeg arbejder mest med, har jeg temmelig meget tekst med", siger han selv og insisterer på at blive taget alvorligt lige meget på hvilket område, han offentliggør resultatet af sit arbejde: "Jeg vil ikke være en forfatter, der laver kunstudstillinger eller omvendt". Heldén boltrer sig på tværs af genrerne, dekorerer vægge med skrift, tegner organiske stjernealfabeter - kast et blik på hans website - eller laver lyd af en anden verden. Ingen sammenhængende historie, men heller ikke en arkæologi, der alene undersøger sprogets brokker. Science fiction...? Ja. Nu og her.