Analyse og leg med Internettets struktur og lag er også emnet på www.backspace.org/iod i deres efterhånden temmelig gamle, men stadig meget elegante Web Stalker. Det kræver lidt downloadtid at være med (ca. 4 minutter med et 56K modem), men så får du også et program, der kan analysere og fremvise hjemmesider på en måde, som både tydeliggør sidens tekst og kode, og kortlægger strukturen mellem sidens links. Layoutet er valgfrit, idet man selv definerer en baggrundsfarve og tegner en række retangulære felter, der hver får tildelt en funktion: Crawler arbejder sig gennem siden indhold. Map viser links frem i stramme lækre diagrammer. HTML stream, viser alt hvad der er af Hyper Text Markup Language på siden, mens Extract viser teksten på den valgte hjemmeside.

Tilsammen fremkommer et elegant grafisk udtryk, som rummer potentiale til bevidstgørelse om nettets struktur og lag. Eneste indvending er, at Web Stalker ikke kan bearbejde billede og lyd, hvilket i lang tid har været lovet som en tilføjelse til en version 2.0.

Det er også muligt at gemme sine "analyser" og benytte dem som en off-line ressource, noget der nok var mere interessant i 1997, da programmet blev lanceret end i dag, hvor det er blevet hurtigere og billigere at være på nettet. Programmet findes både til PC og Mac og er lavet af Matthew Fuller, Colin Green, Simon Pope...

Prøv det!

forrige bidrag | næste | tilbage til udefra