På koordinaterne 5 ­ 16, det der svarer til London, finder man Nofriendo, a.k.a Alexander S. Tereschenko a.k.a. Joshua Davis, som driver www.praystation.com. Et nonkommercielt debat- og dagbogsforum i den designmæssigt supersexede ende af skalaen. Det er technofetichisme i en blid og fortættet udgave, krydret med diverse indslag af filosofisk, debatterende karakter i form af billeder, gimmicks eller tekst.