frem i plog'en

plog-oversigt

plog-temaer

kommentér plog'en

andre blogs

Ordenes orden - Thomas Swiss: The Narrative You Anticipate You May Produce

CYF | 10/6/05

Allerede titlen på Thomas Swiss' digitale digtsamling (publiceret i Born Magazine i 2002) rummer en del af idéen: The Narrative You Anticipate - og så i en ny linje: You May Produce. Man får udsagnet i små bidder, som ændrer den foregående lidt, og forholdet mellem dem er flydende. En fortælling, man forudaner, (at/som) man selv vil skabe.

Heldigvis er det ikke kun op til én selv - endsige tilfældet - hvad der skal ske. Det er en kunstners værk, og meget ligger i kortene, de bliver bare blandet lidt anderledes, hver gang de bliver givet. Ja, man får faktisk sit eget nummererede eksemplar: nummeret stemples i takt med, at man går frem.

Hvert digt viser sig til en start på skærmen som hvid spøgelsesskrift på en baggrund af tekstkaos. Man aner linjerne, men ikke ordene. Først når man berører den enkelte omstrejfende strofe med musen, fryser den fast og bliver læsbar.

Det handler kort sagt om, at faktorernes orden ikke er fuldkommen ligegyldig. Jeg læser enten: "The photo goes right here. Right here. (How does that look?)" eller: "The photos goes right here. (How does that look?) Right here." Men når først digtets faktorer er stemplet fast, kan deres orden ikke ændres - aldrig bytte om igen.

Det, jeg især godt kan lide ved Swiss' digtværk, som er realiseret af Sebastien Chevrel, er enkelheden og stramheden. Men undersøgelsen kunne sagtens være ført videre, både hvad angår teksternes indhold, elementernes antal og smidigheden i kortenes blanding. Rækkefølgen af linjerne i det færdige digt ligger for eksempel fast fra begyndelsen af hver session. Men omvendt: det er også prisværdigt, at hverken interaktivitet eller random har taget magten fra den digitale digter.

 

<digital poesi>

Rummets grammatik -

KW | 9/6/05

I årtusinder har digtets linearitet skabt konventioner for, hvordan vi oplever poesi. Virtualitetens tredimensionalitet medfører nye læsemåder, struktureret af rum. Rum som mere end bare tomhed - som det, der bestemmer tid, bevægelse og sociale former.

Ifølge multimediekunstneren Aya Karpinskas æstetiske programerklæring "skal digtet kunne grilles som marshmallows". Og hendes mest berømte værk the arrival of the beeBox kunne da også godt ligne et tredimensionelt marshmallow-stativ med ord på. For overhovedet at læse ordene, må hver strofe aktiveres med et klik, så teksten udbredes til et læseligt felt. I takt med, at man klikker sig frem, begynder strofer at overlappe, og nye kort og relationer opstår. Stroferne kæmper om magten og blokerer for andre ord, når de udfoldes. Installationen, der på én gang har en kubes stabilitet og et skelets skrøbelighed, kan vendes og drejes som en genstand, eller man kan zoome og trænge ind i ordenes stoflighed.

Interaktionen mellem overflade og dybde er også omdrejningspunktet i værket open.ended (se billeder), skabt i samarbjede med Daniel Canazon Howe. En luftig og mere enkel digtkonstruktion, der på grund af lydsporet er meget stemningssuggererende. Stemmerne, der gentager de samme strofer, og det begrænsede tekstmateriale betyder, at det ikke er den rene betydningskonfetti, men at der aftegnes et distinkt semantisk univers.

To transparente kuber, den ene inden i den anden, bevæger sig og manipuleres af brugeren, så skiftende geometriske overflader konstant skyder sig ind over hinanden. Et fraktalt digt, der kan læses (undertiden ikke læses) på utallige måder. Stroferne kan stå oven over hinanden, ligge i lag, være områder ved siden af hinanden eller forskudt, på hovedet, på skrå.

Karpinskas værker er skabt ud fra koncepter som retning, afstand, spredning, rumlig interaktion, målestok og lag. I 3D-digtet mødes tekst og geografi.

 

<digital poesi>

Det er (ikke) løgn!

KW | 2/6/05

Gid det var aprilsnar! Først stopper Electrohype sine udstillingsaktiviteter på grund af manglende økonomi - og nu lukker UbuWeb - det ultimative arkiv for visuel poesi, lyddigtning og sprogeksperimenter. Arabisk kalligrafi, Kosuth, Fluxusfilm, cyberpoesi - Ubu har det hele.

Grundlæggeren og udgiveren Kenneth Goldsmith har ellers lovet, at UbuWeb ikke kan "unplugges": "We don't accept funding or donations of any sort: money will not make or break us." Men til Geof Huth rapporterer Goldsmith nu, at UbuWebs universitetsstøtte er blevet trukket tilbage, og at sitet om ganske kort tid bliver doneret til PennSound, et webarkiv for lyddigtning ved University of Pennsylvania. Goldsmith lover - men hvordan kan han være sikker - at PennSound vil bevare hver en bid af arkivet intakt og tilgængeligt for eftertiden.

UbuWeb blev grundlagt i 1996 og er siden eksploderet i omfang. Ud over kunstnerindeksets alenlange lister med historiske og samtidige kunstnere, lydkunstnere og artikler, er sitet opbygget af afdelinger - blandt andet har Brian Kim Stefans udgivet en e-bogserie i pdf-format ubu-Editions, Jerome Rothenberg har kurateret Ethnopoetics og Andrew Stafford har gjort det legendariske avantgarde-tidsskrift Aspen tilgængeligt i sin helhed.

Tanken om, at arkivet skulle gå tabt er i sig selv dybt skræmmende. Men selvom PennSound (bl.a. Kenneth Goldsmith selv) passer godt på juvelerne, ændrer det ikke ved det sørgelige faktum, at Ubu ikke længere opdateres. Et kæmpe rhizomatisk vækstlag for en ellers marginaliseret kunst fortsætter ikke længere sin knopskydning. Det er UbuWebs grundidé, at alt er åbent, gratis og tilgængeligt for transformation. MP3-filerne kan frit downloades og anvendes som materiale i nye lydværker. Ligesom afdelingen Found and Insane nu er recyclet i projektet Outsiders.

UbuWeb har reddet et Atlantis i kunstens og litteraturens historie. Men hvem redder nu UbuWeb?

 

Det var gudskelov løgn! Rygterne om UbuWebs død var mildt sagt overdrevne.
4/10/05

 

Nettet som andetsteds

KW | 1/6/05

Da den franske multimediekunstner Nicolas Clauss så cd-rommen Alphabet efter Kveta Pacovskás bog, byttede han malerpenslerne ud med Flash. Hans tidligere malerier er skabt ud af tekstur, fundne genstande og fotos i lag - en metode han direkte kunne videreudvikle i Flash, som også arbejder i lag.

Hans æteriske værker er noget af det smukkeste og mest taktile, jeg til dags dato har oplevet på nettet. Det er værker, der søger "et dybere lag, som forbinder mennesker på tværs af tid og sted." De vil have os til at fordybe os i billedets (og verdens) stoflighed og andethed og stiller store krav til både tålmodigheden og muse- og fingerspidsfornemmelsen.

Cinq Ailleurs har baggrund i en workshop for multimediekunst med andetsteds og hukommelse som temaoverskrifter. Fem immigranter fra fem forskellige steder har bidraget til projektet, som er en langsom rejse bestående af interaktive scener, der genopfinder immigranternes erindringer ud fra interviews, personlige genstande og billeder. Bevægelig kalligrafi i lag toner over i et landskab, som kan opleves så tæt på og grynet, at det ligner tekst. Som igen toner over i en mur med revner og tegn. Eller hvidt garn hen over et gammelt kort over Afrika, hen over mennesker, der går gennem en mark. Musen er en kæde af hvide muslinger eller, som ofte hos Clauss, en lyskegle til at udforske billedmaterialet med, for eksempel kortet eller kvinden (med skriften på blusen), der spinder garnet.

Workshoppen som researchmetode går igen i et af hans seneste værker, De l'art si je veux, der udforsker unges tilgang til kunsthistorien. På baggrund af diskussioner med unge om velkendte værker af for eksempel Bacon, Duchamp og Munch har Clauss skabt nogle helt unikke genfortolkninger af værkerne og af undersøgelsen.

 

<digital poesi>


 

NobodyHere

CYF | 31/5/05

"Jeg kunne skrive en bog. En bog om det liv, jeg gerne ville have levet. De ting, jeg gerne ville have gjort. Ting som at skrive bøger".

Jogchem Niemandsverdriet - alene navnet. Den hollandske kunstners netunivers NobodyHere, der eksisterer på både hollandsk, engelsk og japansk, er et studie i nørdhed og sociale handicap - på den mest underholdende måde, man kan tænke sig. "It's a fascinating waste of time", som det hedder om kunsten at lave papirflyvere.

Der er ingen hjemme på denne hjemmeside, "just me", en selvudslettende skygge af en eneboer, som fodrer sine fisk (med ord), parrer sine sokker (sin største kærlighed), har hundredevis af måder at sige undskyld på, et besværet forhold til sig selv og sin krop, samt en tændstikæske med sin afdøde natsværmer i. NobodyHere er en labyrint af udsagn, der leder én rundt i et univers af David Shrigleysk groteske dimensioner. En tekst bestående af både ord, billede og lyd, men med skriften som det bærende element. Noter på post-its og inden i håndfladen. Sætninger, der tastes ned, rasler ud, samler sig og går i stykker. Alt sammen fragmenter af en miserabel eksistens - som man ikke blot er betragter af, næh, så nemt slipper du ikke.

Det er jo dig selv, der forsøger at samle sætninger til en mening ved at trimme Jogchems næsehår! Det er dig, der vælter korthuset, som så møjsommeligt er blevet bygget op. Og det er også dig, der fører tændstikken hele vejen hen til den rare bamse... "Teddy will comfort me". Til sidst har du sågar kastet en ølkapsel i øjet på manden, der blot græder ordene "That's OK". Sig mig, hvad er det egentlig, du sidder og foretager dig?!?

"I'd like to apologize for all this", siger Jogchem. Også jeg.

 

<digital poesi>

 

Gensyn med fortids fremtid

LW | 30/5/05

På Malte Perssons fine blog faldt jeg over den lille finesse, at links bliver gennemstreget i stedet for understreget som sædvanlig. Der er så mange sædvaner på nettet, der er blevet usynlige.

På en gammel hylde fandt jeg Munksgaards Edb-ordbog fra 1984 og opdagede, hvor mange usynlige sædvaner i 2005s elektroniske virkelighed, som bliver tydelige, set fra 1984.

Ordbogen bruger for eksempel ordet datamat i stedet for computer, og når den mener pc, skriver den mikrodatamat eller borddatamat. Den har også bærbare computere med, altså bærbare mikrodatamater.

Foruden tekniske forklaringer af bit, digitalt signal, eksekvere, konsulent og pixel har bogen oplagsord som båndabe ("Nedsættende udtryk som anvendes om den operatør der passer og skrifter magnetbånd"), dataman ("Person der er bidt af en gal datamat.") og Det gennemsigtige samfund. Det udtryk må vist have skiftet valør siden 1984. Er det ikke det, vi stræber efter i dag? Er det ikke derfor, Rigsdagen i Berlin er bygget i glas og med adgang for borgere og turister? I 1984 betød det: "Skræmmeudtryk, der anvendes om det (fremtids)samfund, hvor alt bliver registreret om alle, så intet er skjult, men alt er "synligt" for myndighederne/magthaverne - lige fra økonomiske forhold og indkøbsvaner over boglån og radioaflytning til sygdomme og forelskelser." Selv det sidste lyder forjættende i mine ører. Så kunne man endelig komme under statsadministration.

Ordbogen forklarer også begreber, som er blevet slidt helt gennemsigtige, for eksempel "gået ned".

Ordbogen er illustreret med Pjotr Baros skønne illustrationer og med fotografier af computerbrugere anno 1984.

Det er skræmmende at tænke på, hvordan computerbrugere anno 2005 kommer til at se ud, set fra 2026. Den eneste trøst er, at de nok har fundet på et pænere ord end computerbrugere til den tid.

 

 

 

Swingende fonte og glidende Goliath-graffiti - ni9e og fi5e

KW | 27/5/05

Skriften på skærmen kan ikke defineres i statiske termer - ord og bogstaver kan strømme som flygtige skyer, pulsere som kroppe, vrimle i flokke, deformeres til uigenkendelighed, transformeres til hvad som helst. Der er budt op til dans og leg, og mulighederne er uendelige.

Den amerikanske multimediekunstner fi5e bruger bogstaverne til at tegne med. I værket Typografiske illustrationer fremskrives rytmiske musikerportrætter af skrift til tonerne af klassikere af blandt andre Beatles, Dylan og Led Zeppelin. Det ene øjeblik kan teksten afkodes som sangtekst - det næste er den fortættet i ulæselighed. Fi5e's læn dig tilbage-og-nyd-det-flash-animationer er originale nyfortolkninger af seks af font-verdens store klassikere, heriblandt Helvetica, Garamond og Times New Roman. I et andet typografisk projekt Typo-active kan brugeren selv indtaste egne ord og se dem danse flash-dance.

Sammen med arkitekten Max Asare bestyrer fi5e new yorker-sitet ni9e, som spænder vidt over digital arkitektur, netkunst, eksperimenterende typografi og graffiti. I Graffiti Taxonomy viser fi5e diversiteten i graffititags - hvor forskelligt et s kan slynge sig på murene på det nedre Manhattan. Han er selv en aktiv del af New Yorks post-graf - en ny graffiti-bølge, der eksperimenter i nye materialer og installationsmetoder. Kunstnere laver tags ud af stål, tegl, stickers, eller som fi5e af digitale koder.

Projektet Graffiti-analyse er en undersøgelse af de bevægelser, der anvendes til at udforme et tag. På video optager han lokale graffitikunstneres skrive- bevægelser, oversætter blækket til pixels og placerer det algoritme-baserede digitale tag på posters i byen. En ny form for gadekunst, der bygger bro mellem traditionel graffiti, eksperimenterende gadekunst og new media-kunst. Eller han projicerer tags'ene op med lys i kæmpeformat og lader Goliathskriften glide hen over byens bygninger. Imponerende overnaturligt ser det ud!

 

<digital poesi>

Niels Plenges fornemmelse for

CYF | 26/5/05

Niels Plenge har selv udtalt, at han elsker biografer og "så høj opløsning som muligt", så det må have været et spring for ham at lave en film til internettet. Hans bidrag til Gravitas - tredje lancering fra fremvisningrummet Netfilmmakers - er da også på mange måder en film med vrangen ud, hvilket ikke gør den mindre interessant.

Tyngdekraften er mild er titlen. Af en film at være er billede og lyd nedtonet, i stedet er teksten i fokus. I alt ni små fortællinger, som langsomt toner frem, linje for linje, hen over uskarpe fotografier, der både underbygger det dokumentarisk-selvbiografiske og slører det. Hver enkelt film i filmen indledes eller afsluttes af en appelsin, der falder, og et lys, der brænder, henholdsvis op eller ned (hvis ikke hen) og i forskellige kombinationer. Tidslighed og tyngdelov et ude af kraft.

Meget netagtigt lægger præsentationen heller ikke op til, at man nødvendigvis slavisk ser de ni dele i rækkefølge, men helheden rummer en kronologi: historien om at vælte på cykel og fortællerens erfaringer med samme. Indledningens cykelbrugsanvisning er herlig - findes der noget mere simpelt og magisk end, at man overhovedet kan cykle? For hovedpersonen går det desværre galt første gang, allerede inden han kommer til verden.

Plenges kunst handler i høj grad om timing - om hvordan ordene falder. Hvordan de simple og poetiske erindringsglimt serveres i tid og væver sig sammen, billeder og ord befriende forskudt. Og så, hvordan det diskrete lydlige akkompagnement bringer et nærvær, der virker præcist, og morsomt. Ikke mindst lyden, da fortælleren vågner på skadestuen, af "at nogen med en neglebørste prøver at fjerne asfalt fra mit ansigt".

Mikkel Wøldike Breum og Jeanette Land Schou har andre gode bud på temaet. Næste åbning i fremvisningsrummet er 10. juli.

 

<digital poesi>

 

TNWK - intermedia-projektet

KW | 19/5/05

At ting, der ikke er værd at beholde, kan få et fantastisk efterliv, har Lotte Skadborg Hansens Opsamler.dk eftertrykkeligt demonstreret. Det engelske makkerpar Kirsten Lavers og Chris Cheek er med sitet TNWK - things not worth keeping - lige så besatte af at transformere ting, andre vælger at kassere. Fra landområder til bøger.

De kalder selv TNWK for et kollektivt forfatterskab, der i mellemrummet mellem tekst og visualitet udvikler et garnværk af begivenheder, mixed-media installationer, videoarbejde, digitalt fotografi, lydværker, performances, bogkunst og hypertekst. Aktiviteterne, der ofte bygger på dialog samtale med publikum, dokumenteres løbende og upyntet på sitet.

Deres seneste produktion, Far from Silicon Fen - et bidrag i et større digitalt landart-projekt om området Silicon Fen - er et filmdigt, der kritisk og tragikomisk tematiserer sammenstødet mellem landkultur og teknologisk industri. Filmen er komponeret af indsamlet visuelt materiale fra A10-korridoren mellem Cambridge og Ely, interviews med industri-software-programmører på bowlingbanen, folkesange og brokker af grafisk eksperimenterende bevægelig tekst, der bygger på Google-søgninger. En random-struktur sørger for, at ikke to visninger er identiske.

Tekstvæv og tekstforvandling er gennemgående TNKW-temaer. Deres indvielse af Total Writing Festival i London (2003) var en 36 timer lang serie overskrivninger af et vindue i Camden People's Theatre. Shre(a)d(d)ing Titles (1999)-performancen bestod i at strimle 101 kasserede bøger for at genanvende dem i fremtidige væveprojekter. Og TNWK er netop aktuelle med en performance på The Text Festival 2005, hvor de væver på en tekst bestående af samtaler med publikum.

Festivalen er den første i Storbritannien, der undersøger, hvordan billedkunst kan læses som poesi, og poesi kan ses som billedkunst. Den strækker sig over ni måneder og har et fornemt program, med blandt andre Lawrence Weiner, Maurizio Nannucci og Robert Grenier.

 

<digital poesi>

Kompakt og luftig litteratur

CYF | 17/5/05

Norske Monica Aasprongs Soldatmarkedet har tidligere været omtalt her i plog'en. I Skulpturens Hus i Stockholm har værket fået en ny inkarnation på udstilllingen Walk On By (til 25/5), som er kuratoreleven Yuvinka Medinas afgangsprojekt fra Konstfack. Tema: "kunstnere, der bruger tekst som redskab til at indfange stedet og tidens essens".

Her udgøres Soldatmarkedet af intet mindre end 15.000 forskellige permutationer af et og samme samme digt, udelukkende opbygget af bogstavet t og ordnet - eller rettere uordnet - i et gammeldags, dystert udseende arkivskab. Fire tunge skuffer mærket "t". Man bladrer en anelse svimmel i dette store katalog over de uendelige muligheder for brugen af tekst som abstrakt billedform, inden for en stram ramme endda. Tænk hvis alle disse sider skulle samles i bogform. Eller hvis de skulle spredes på væggene i et rum. Især det sidste kunne jeg godt ønske mig at opleve, men det skulle nok have krævet lidt flere kvadratmeter, end man her har haft til rådighed, om så man tog alle flader i anvendelse.

Svenske Anna Hallberg har udvalgt gulvet og loftet som sine skriftsteder til sin anderledes minimalistiske og luftige digtinstallation Intern. Fire strofer tekst skrevet med hvidt på brunt og fordelt på gulvbrædderne med hver sit modsvar på loftbjælkerne i det markante rum. For fødderne af én for eksempel: "Utan färg. En klickande rörelse. Inte bilder. Någonstans." Og over hovedet: "Klaustrum i munnen. Ett litet huvud. Ett litet kranium inuti munnen".

Jo, det ændrer noget, at man må lægge nakken tilbage, når man skal læse en tekst. Eller at man kan træde på den imens. Og at "linjeafstanden" bliver så stor, at den omslutter hele ens krop. Ingen billeder, og så alligevel. "Et lille kranium inden i munden". Over hovedet.

 

<konkret poesi>
<sverige>
<norge>

  

tilbage i plog'en

  kommentér plog'en | plog-oversigt


aktuelt | temaerlinks | rss (?)
 

 
poesi
visuel