Noget af det vidunderligste er en tilsløret gazelle, der peger
___med en rødfarvet fingerspids og gør tegn med øjnene,
Hvis græsseplads er mellem ribben og indvolde. Hvor
___vidunderligt! en have mellem flammende bål!
Mit hjerte er blevet modtageligt for enhver form, så det er
___græsseplads for gazeller og et kloster for munke.
Et tempel for afguder, den kredsendes
ka'ba, Toraens tavler
___og Koranens bog.
Jeg bekender mig til kærlighedens religion. Hvad retning
___end dens ridedyr tager, den religion de vender sig til, er
___min religion og min tro.

 

 

Et uddrag af et digt skrevet af sufidigteren IBN AL ARABI, født i Murcia i Spanien 1165. Fra bogen Islamisk mystik (Spektrum 1999). Oversat af Johannes Pedersen.

Dagens digt er valgt af Klavs Bondebjerg