5

Verdens turbulens!
Kære venner - ohøj!
Vær hilset, boys, tværs over the Atlantic!

Nynnende og susende går Mutis livslys op i gas
mellem stenklodser og møre møbler.
Selvmordere har hængt sig i træerne - i dusinvis.
Forvildede masturbanter flagrer op.
Frygtelig forbrydelse mod enke i Apotekergade!
Kriminaliteten stiger,
periferien knækker sammen af grin -

Skål, Max! Deroppe går den menneskelige flue på glasplader!!
Bevægelse! Fyr op!
Hit med portvinen, den med den sorte etiket - Heidonc, en avant!
L'homme masqué!!!!
Georges le Boeuf!!!!
Champion of the world!!!!
Knaldspektaklet!!
Pengesedlernes hvisken!!
Hallooo!!!
Mordet på Jaurès!!
Eksplosionen på cykelbanen!!
Den sensationelle skyskraberbrand!!
Telefonmændenes nye attentat!!
I baglokaler ligger blodige sække,
der er niårige der aldrig kommer igen,
på hverdage knalder et soldaterskud ind i underlivet på dig,
bevægelsen går videre. -

Tusinder dør uden nogen sinde at have set Golfstrømmen.

 

GEORGE GROSZ (Oversat af Niels Brunse)

Dagens digt er valgt af Niels Frank