22

Ellers vinter og sommer
og vinter igen
tilbragt i selskab
med noget så enkelt
som et fuldkommen
verdensløst granatæble
der ingenting
siger.
Og mens du sover
og kortlægger
hele kontinenter
langs med søvnflodens
bredder,
pakker jeg granatæblet ud
af det lilla papir
og skærer det igennem
på midten.
Det ligner
en anden slags hjerne
end vores.
Hvem ved
om granatæblet
ved med sig selv,
at det hedder
noget andet.
Hvem ved
om jeg selv
måske hedder
noget andet
end mig selv.
Jeg tænker
altså er jeg del
af labyrinten.
Trøstesnak
og håb om en udvej.
Der er jo kun floden
og dens to store bredder.
På den ene
fortælling, idyl
og det rasende håb
om forklaring
og slutning.
På den anden
den eneste ene forklaring
der breder sig
og breder sig
og breder sig
ind
i sig selv.

 

INGER CHRISTENSEN
(Brev i april, 1979)
 

Dagens digt er valgt af Tatiana Maria Lund
og Christian Yde Frostholm