DA GUD SKABTE MENNESKET
I begyndelsen skabte guderne Gud
og Gud skabte jorden, himlen og havene
og Gud så at guderne var tilfredse
Så skabte Gud dyrene, fuglene og fiskene
og Gud så, at guderne var tilfredse
Så skabte Gud mennesket
og Gud så, at der blandt guderne kun var vrede blikke
anklagende så de på Gud, der ikke vidste hvad galt han havde gjort
Siden den dag har Gud frygtet mennesket.

Svend-Erik Engh

Natten ligger henstrøget i tobakssmuld og rester af sandpapir,
tændstikker og krogede piberensere.
Jeg sidder med ryggen til verden og mærker
mit sprog drosle væk lige så stille,
mens jeg skriver denne sidste sort-hvide email for i dag:
 
Til I dugklædte edderkopper, der med livet som indsats
kaster jer i mørket fra lygtepæle langs Jernbanegade
og besørger byens spind, pas nu godt på jer selv.
 
Og hils stjernerne og den ensomme jomfru.

Bo Gorzelak Pedersen

En gammel litterat, Georges Poulet, udbrød engang, efter en heftig debat om lyriklæsning, og som svar på nedenstående digts titel [låge nr.3], at han mente at tro at Gud boede mellem detaljerne, og ikke i dem. Gud bor i mellemrummet.

Bonne noël!

Mikkel Bruun Zangenberg

Steen Møller Rasmussen

I fredags begravede de Hektor inde på Glyptoteket, og jeg skal fandme love for, at vejrguderne akkompagnerede begivenheden, da jeg, som Otto Steen Due afslutningsvis havde sagt, "gik ud i blæsten gennem Glyptotekets svingdør - fra den ene virkelighed til den anden".

Homers virkelighed var den fredag Iliadens 24. sang, og jeg ville kunne have grædt. Men gik altså i stedet for ud, ikke til Dues blæst, men til en Homerisk orkan, som jeg ikke kunne lade være med at forestille mig var en vejrgudelig kommentar til FOLKETS manglende deltagelse ved bisættelsen.

I denne forlorne juletid er folk endnu mere skræmt at den grove, smukke og sande kunst end ellers - og I bidrager ved at bede mig om at åbne låger med associationer bagud til (med et Nordbrandtcitat) "indvolde og lort og det hele" (men tak for digtene under lågerne).

Folket enten fortrænger eller er upåagtende kunsten, jeg ved det sgu ikke...

Med ufolkelig hilsen

Ole Eskesen

Et digt om dagen forsøder livet og bringer julen for døren.

Camilla Schmidt

JULEFRED
 
Jeg kører en tur.
Inden "jeg samles" om familiens gås.
Ud på broen.
Hvor jeg stopper
og stiger ud.
 
En tradition er det.
Min juls eneste.
 
Jeg står dér.
Lytter
og betragter freden.
På denne ene dag.
I disse få timer.
Det er næsten som sænker
en virkelig eksisterende fred sig.
Ingen trafik.
Ingen mennesker.
Ingen stress.
Ingen larm.
Fredfyldt ro.
Næsten ægte.
 
Jeg tænker - hvert år:
Kan det være sådan én dag,
- blot i nogle timer ...
Hvorfor ikke to dage?
Hvorfor ikke en uge?
En måned?
Hvorfor kan det ikke
være sådan
hele året?!
 
En naiv tanke.
Det er en illusion.
Få timer
og realismen regerer atter.
Medmenneskeligheden i kasser
med resten af pynten.
 
 
Jesper Vad

Skriv til afsnitp.dk

Tilbage til julekalender

afsnitp.dks animerede julefrokost

Tinne Borgland