Lyngen rød
på heden
vi sanker bær
Guds finger peger skråt
ind i solnedgangen.
Jeg drømte så tåbeligt
om udfrielse i nat
hunden har jagtet
den samme frække
kat i flere uger, myggene
sværmer blodigt
over de bøjede rygge.
Vi sanker bær på heden
solen går ned
en sort tegning
står tilbage
og duggen falder allerede
mens pigerne går hjem
med fulde kurve
modne og skøre som glas
tavse.
 
 
 

Naja Marie Aidt: Rejse for en fremmed. Gyldendal 1999