En ven spurgte mig om vejen
til Guds Hus.
Jeg trak på skulderen og sagde:
- Spørg værtinden.
Hvis han havde taget mig alvorligt,
ville han have været der
med det samme.

 

Henrik Nordbrandt: Egne digte. Gyldendal 1999