Dette digt er for øjet.

Jeg synes der er styr på det.

Somme tider fristes jeg til at kalde det lille digt American square dance. Så ser man otte par der danser i fire grupper. Og nogle af bogstaverne er nok små matroner, de andre mænd. Og så får to af mændene lidt mere rejsning i sidste linie.

Men jeg har ikke sagt at det skal læses sådan. Egentlig burde jeg slet ikke føre tankerne i den retning. Jeg ønsker du ser mønstret - det er det jeg har slidt med. Hvis du ser en dans, så reducerer du billedet til en illustration. Og det kan være sjovt nok - men alligevel ikke.

Så glem det - sådan som det er en god idé at glemme mange ord der siges om digte.