Hvis du ser på det der står så kan du følge et forløb:

AKTIVT henter kræfter ved at sprælle. Det blir typografisk aktivt.

LANGT henter kræfter ved at blive længere. Typografisk og lydligt.

STILLE henter kræfter ved at blive lydløst, det får en tom linie.

FORSVINDE henter kræfter ved at [VINDE] forsvinder både for øjet og for øret.

Og BORTE henter kræfter ved at [BORTE] blir borte. Du kan hverken se eller høre det - men du ved det er der: der er afsat plads til det. På det tidspunkt i digtet kan du vel læse ordet ORD stærkere end det plejer at være.

et ord er først og fremmest nogle bogstaver
der står stille på noget papir og lugter af tryksværte

Ja, tænker du nok: ordet ORD står stille. Det spræller ikke, blir ikke længere, dæmpes ikke ned, forsvinder ikke, blir ikke taget af "Borte".

Kan du huske ham fra din barndom? Når noget var blevet helt væk, kunne de voksne sige: "Borte" har taget det. Her har "Borte" taget BORTE.