Kære læser

Du skal nu stifte bekendtskab med digtet "The semantic module", der er skrevet af Klaus Høeck.

Teksten stammer oprindeligt fra samlingen Projekt Perseus, som udkom i 1977, og den er således et af de første eksempler på en egentlig computerlitteratur i Danmark. Derfor blev et digt fra lige præcis denne samling valgt til nærværende eksperiment.

Det hyperdigt, du nu skal til at læse, adskiller sig på flere måder fra den traditionelle, trykte lyrik, skønt der i dette tilfælde er tale om en oprindelig, trykt tekst, der bare er blevet genbrugt og indlagt i et andet medie end bogen.

En tekst indbyder, når indlagt i et hyperkonstruerende medie, til en ganske anden læseform end den, vi kender fra den almindelige, trykte litteratur. Man kan på mange måder sige, at det er læsestrategien, der er i højsædet, når det drejer sig om hyperfiktioner og digte. For at intensivere denne oplevelse af, at det er selve læsningen og læserens oplevelse af selve læseprocessen, der er det primære, ja så har vi sørget for, at "The semantic module" kan læses på flere måder end bare én. Dette kan vi gøre, fordi mediet ved sin fleksibilitet netop selv indbyder til et sådant eksperiment.

Vi har lagt digtet ud på en sådan måde, at du som læser kan vælge mellem tre forskellige måder at læse teksten på. Selvfølgelig er du ikke bundet af det første valg, du træffer, men kan hele tiden springe mellem – eller kombinere – de forskellige strategier, så du måske kreérer din helt egen fjerde eller femte metode.

De tre på forhånd givne læsemetoder er:

1. Den komplette læsning.

2. Den tilfældige læsning.

3. Den link-drevne læsning.

Den komplette læsning er den, der mest minder om bogens. Du begynder i et fikseret udgangspunkt og ’bladrer’ trinvist frem til en slutning. En sådan læsning kalder vi lineær.

Den lineære læsning opnås ved at klikke på den række af punkter, der befinder sig nederst på hver skærmside. Hvert punkt repræsenterer én af digtets femten dele. Begynder du således fra venstre og enkeltvist arbejder dig mod højre, ja så opnår du at læse hele teksten i sin udstrækning og i den sammenhæng, den oprindeligt var skabt.

Den tilfældige læsning knytter også an til den række af punkter, der er nederst på hver skærmside. Disse punkter tillader, at du kan få adgang til alle digtets dele på samme tid, lige meget hvor du end befinder dig i værket. Klikker du dig tilfældigt rundt, vil du opleve, at du selv styrer din læsning fuldstændigt. Dette kaldes non-linearitet. Men du kan også vælge den tilfældige læsning ved startsidens blinkende stjernehimmel, de blinkende stjerner udgør nemlig tilfældige links til digtets forskellige strofer. Dette kræver dog, at du efter hver læsning klikker "back" for at komme tilbage til stjernehimmelen.

Når du læser teksten link-drevent, så har du ikke adgang til alle informationer på samme tid. På hver skærmside er der i strofen visse links (grønne), der fører dig til et andet punkt i værket. Hvor du kommer hen, er ikke noget du selv bestemmer, og der er ikke mulighed for at bryde ud af den struktur, som de enkelte links lægger ned over teksten.

I en link-dreven læsning kører mange spor parallelt, men alle krydser med mellemrum hinanden i et sindrigt system. Det er muligt at ’opdage’ alle informationer, men det kan godt være, det tager sin tid.

Og husk: Giv din computer tid til at downloade hver side, og din læseoplevelse vil blive ubegrænset.

Rigtig god rejse ud i rummet, sproget og computermediets forunderlige verden.