Klaus Høeck

61 år, født d. 27.11 1938 i København.

labyrint e et hul i himlen

hvor ingen stjerner vil springe ud

som prangende geysere

et sort hul i skriften

fordi intet digt helt kan indeholde sig selv

et hul i sindet der fører til evigheden

fordi intet menneske helt kan rumme sig selv

(fra Hjem "Af: Stjerner")

 

 

Han har tidligere udgivet:

Yggdrasil 1966, Mitr-enf-Snee 1967, Rejse I-IV 1971-73, Transformations 1974, Pentagram 1976, Projekt Perseus 1977, Ulrike Marie Meinhof 1977, Topia 1978, Skygger 1978, Dylan Forever 1979, Winterreise 1979, Nul (s.m. Asger Schnack og F.P. Jac.) 1980, Bowie Bowie (s.m. Asger Schnack) 1980, Eno One (s.m. Asger Schnack) 1980, Bandet Nul Live (s.m. Asger Schack og F.P. Jac.) 1981, Sorte Sonetter 1981, Canzone 1981, Bandet nul de Luxe (s.m. Asger Schack og F.P. Jac.) 1982, Eno Zebra (s.m. Asger Schnack) 1982, Eno High (s.m. Asger Schnack) 1982, Bandet Nul samler Værket (s.m. Asger Schack og F.P. Jac.) 1983, Metamorphoses 1983, International Klein Bleu 1984, Blåvand Revisited (s.m. Asger Schnack) 1984, Marienbad 1984, Jævndøgn (s.m. Asger Schnack) 1985, Hjem 1985, Blackberry Winter 1987, Lukas O´Kech 1988, Udvalgte Digte 1988, Heptameron 1989, Salme 1991, Eventyr 1992, 1001 Digt 1995, Hommage 1995, Honeymoon 1997.

 

Klaus Høeck har desuden deltaget i adskillige happenings og performens. I forbindelse med Bandet nul tog forfatterne i en periode på turné rundt i landet. Senest har Klaus Høeck startet et projekt med en række politiske Internet-digte omkring Kurdistan. Der har foreløbig været over 2000 besøgende på denne side: http://kurdistan.life.nu. Digtene udkommer ikke i bogform, da det netop er en del af ideen, at de skal forblive som lyrik på nettet.