Teksten er bl.a. en hyldest til Georges Perec, opfinderen af den såkaldte "onzain hétérogrammatique", som digtet her et eksempel på. En sådan onzain består af elleve gange elleve bogstaver, i dette tilfælde elleve gange bogstaverne: adeilnorstu (her i alfabetisk rækkefølge). Digtet konstrueres så ved at danne ord i meningsfuld sammenhæng (eller noget der forsøger at ligne) af disse elleve bogstaver - og kun dem - på en sådan måde, at de elleve bogstaver alle skal bruges, inden man fortsætter med en ny omgang af de elleve bogstaver. Hver linie i digtets formalistiske fremtræden (teksten efter analysen) består således af de samme elleve bogstaver og er dermed en permutation af de andre linier. Komma, punktum, mellemrum, store bogstaver, linieskift og andre typografiske tegn og gerninger anvendes til gengæld efter behag og behov.