"Digte med ord, digte i tusch, vand- eller oliefarve. Det er det samme, det er konveniensen, der deler kunsten op i arter, som om kunst var zoologi."

(Corydon i Danske digtere på sommerferie, 1967)

Til Ordenes Playboy (1965) er - hvad enten man anlægger zoologiske betragtninger eller ej - i familie med Corydons calligrapoetiske arbejder. Tegning og tegn optræder samtidig, inden for samme ramme, og udgør tilsammen billedet Til Ordenes Playboy. Men tegning og tegn smelter ikke sammen, sådan som det sker i Calligrapoetica. De er på én gang adskilte og uadskillelige.

Til Ordenes Playboy er først og fremmest en tegning; et billede af en fugl - en ugle - med tekst i maven. Teksten er sarkastisk og handler - fra begyndelsen - om "stil"; om at beherske stil og således være "ordenes playboy". Men undervejs i tekstens forløb falder ordene fra hinanden, stilen opløses og bliver til enkeltstående udsagn af velkendt corydonsk tilsnit: "...vil pen og pensel leve ud... helt ud på forhåndenværende materialer..." Hvad man først tror, er en mavesur ugle, viser sig snarere at tilhøre samme art som bogstavfuglen Bismallah (se Papirfuglens død). En zoologisk beslægtethed, der viser sig i både form og indhold. I fjerdragtens mønstre og i fine pakker af gylp, man selv kan sortere i ord og ytring.

M.D.
 

[5/16]