Underafsnit:
Calligrapoetica
Krybet og sommerfuglen

Ordenes Playboy
Tegning af Klee
Cyklisten
Poesimaskinen
Over venstre øre
Detaljer og megadetaljer
Vindueskarmen
 

Få vers fra digtet Hesten (Hænderne 1950) samler uomgængelige områder i Robert Corydons lyriske univers:

Der går en fælg af synernes spor,
drejet op af det barnlige land
og det klæbrige ler,
hvor fugleføddernes segl er sat
som en rytme bevæget af dagenes
undersøiske instrumenter

"Synernes spor", "fugleføddernes segl", "en rytme bevæget af dagens instrumenter"... Corydon var den visuelle sansnings digter. Overalt i forfatterskabet, der strækker sig fra debutsamlingen Hænderne (1950) til den posthumt udgivne Til smerten (1984), myldrer det med syner; med ting, der enten er set eller skal ses. Det er ting fra dagligdagen, detaljer og detaljers detaljer. Knaster, kroge og hjørner, græsstrå og klæbrigt ler. Den æstetiske ytrings materiale er konstant til overvejelse og forhandling. Detaljen, "drejet op af det barnlige land", udsættes for digterblikkets saks og klister og ender sammen med lignende detaljer på de hvide ark i Corydons bøger.

Også omverdens store aftryk - megadetaljen - mærkes i Corydons digtning. Der er havets indhug - de "undersøiske instrumenter" - i kystlinjen, ophobning af menneskeskabt affald, årets og tidens gang. Med udsagn om det cykliske (en underafdeling af Corydons udprægede cyklisme), bevægelse og stilstand er sene værker som Ord til havet (1968), En måde at dø på (1979) og langdigtet Nedslidningen (1981) uomgængelige i forsøget på at forstå megadetaljens funktion i Corydon arbejde.

Interessen for mærker og tegn er gennemgående. Man møder runer, forvitrede skilte, graffiti - i en usædvanlig form i digtet Skrift på muren - og ikke mindst de Fuglespor (1952), som har givet navn til ét af Corydons tidligste værker. Kinesiske vismænds oplevelse af fuglespor i vådt sand har ifølge myter foranlediget skriftens opfindelse, og det er netop denne fase - skriftens vippen frem og tilbage mellem materialitet og repræsentation - der interesserede Corydon (se også citat). I to genresprængende bøger Calligrapoetica I & II

(1968 & 1973) gjorde digteren et selvstændigt forsøg på at opfinde skriften. Hvor tidligere arbejder gjorde bevægelsen syn-skrift-billede (jf. digtet Billedet), vil Corydon med "den calligrafiske ytring gør[e] seende", som det hedder i det efterladte fragment Om Calligrapoetica. Formålet var således ikke at levere en færdigstøbt form - hverken som skrift eller på lærred - men at fremvise en proces, en tilblivelsesakt, hvor udtryk og indhold er smeltet sammen. I et anneks til denne udstilling finder man Thomas B. Jeppesens speciale, Kragetæer og fuglespor (Århus 1998), der beskæftiger sig indgående med netop dette aspekt af Corydons univers.

Formålet med udstillingen af Robert Corydons arbejde er i lighed hermed ikke at levere en færdigstøbt form, en slags totalaflæsning af Corydons særegne univers. Udstillingen skal først og fremmest gøre det muligt at se alle facetter af Corydons arbejde, men den vil også høres - det gælder de digte, som Corydon selv læser op - og iblandt stilles krav til begge sanser. Det gælder særligt de steder, hvor Corydons arbejdsproces og poetik efterlignes ved animation af digte. Mødet mellem Robert Corydons billeder og tekster i Afsnit Ps udstillingsrum skal - i hovedpersonens ånd - gøre seende. Corydons værk er som skabt for et medie - internettet - han aldrig selv nåede at stifte bekendtskab med. Her mødes billede og tekst hele tiden i et mylder af tegn; her er plads til overgangsfasen mellem billede og tekst, til processen. Og her er plads til alle de "buskmandstegn", man måtte have i sit hjerte.

Corydons digteriske praksis er relativt velkendt - og relativt tilgængelig. Hans værker - omtrent 20 i alt - kan lånes på biblioteket eller af den tålmodige samles hos antikvarboghandlere. Denne udstilling lægger imidlertid vægt på det mindre kendte billedlige aspekt af Corydons arbejde. Ovenfor er nævnt Calligrapoetica-samlingerne, men Corydon beskæftigede sig ligeledes med akvarel, fotografi og forskellige former for skulptur- og collagearbejde. Hele vejen gennem sit kunstneriske virke betonede Corydon sammenhængen mellem sit tekstlige og billedlige virke. I digtene er "pensel" og "pen" igen og igen kædet sammen, i billederne - det gælder både akvareller og calligrapoetica - popper bogstaver og skriftfragmenter hele tiden op og blander sig i betydningsdannelsen, og blandt Corydons efterladte papirer findes adskillige, hvori der advokeres for relationer mellem tekst og billede. I udstillingens rum findes en række citater, hentet i bl.a. Corydons upublicerede papirer, men også i interviews, portrætter og radioforedrag.

Robert Corydons procesorientering gør sig gældende ikke blot på det udtryktes niveau, men også i den praktiske arbejdsgang. Når man står over for et digt af Corydon, ligger der som regel et enormt "samlerarbejde" bag. Corydons gemmer kan for eksempel fremtrylle et særegent fotografisk materiale, en affotografering af detaljer, der hele tiden vækker genklang i digtene. I materialesamlingen indgår også deciderede fund - ofte strandfund - der senere er indgået i enten lyrik, calligrapoetica eller akvareller. Og ikke mindst i de træfigurer, Corydon sammen med vennen Gunnar Sneum tilvirkede. En art objet trouvé-poetik og så alligevel ikke.

Corydon havde en særlig interesse for grafiske processer. Når Corydon i digtet Grafisk visdom skriver "Grafikeren kender/den dybe visdom/at trykke med tomhed", er det en visdom, han på én gang arbejder sig frem imod, og samtidig den viden, han grunder sit arbejde på. Under udformningen af sit selvstændige "detaljernes alfabet" benytter Corydon det grafiske håndværk som billede på sit eget. At lade tomme former, ordnet af det kunstneriske blik, skabe sammenhæng og betydning.

Adskillige omslag til sine bøger illustrerede Corydon selv med grafiske arbejder, og har man hans arkiver foran sig, kan man følge bevægelsen fra fotografi til grafik på bogomslag (se for eksempel Cyklisten og Synets flod). Og indimellem fortsætter sporet endda ud blandt digte og akvareller. Et blik på privatmanden Robert Corydon viser, at han tidligt stiftede bekendtskab med grafisk arbejde og trykketeknik. I en erindringsskitse beskriver han - jublende - sin første dag som journalistelev på Roskilde Avis:

"Duften af kolonialvarer [Corydon var i lære som kommis] skiftedes til en om muligt endnu mere inciterende duft af tryksværte, papir, bly, dextrin og vædsker til rengøring af klicheer og valser. En forunderlig dag at træde ind i det gamle blad-officin og blive udstyret med blyant og blok, parat til at indtage byen."

Glæden ved journalistikken - med alt hvad den indebar - var vedholdende, ligesom glæden ved den grafiske proces. Førstnævnte blev en levevej og dagligdag for Robert Corydon - sidstnævnte udgjorde prikken over i'et. Og det er udformningen af den prik, udstillingen skal forsøge at belyse.
 

[2/16]