Cyklen spiller en særlig rolle i Robert Corydons univers: den bidrager med "løsdele" - tandhjul, fælge, aksler og dæk - til lyriske collagearbejder i Corydons bøger, den er en hyppig figur i hans akvareller, og den har givet anledning til digtet Cyklisten fra samlingen af samme navn.

Det cykliske spiller en væsentlig rolle i Corydons forfatterskab: fødsel og død, årets og tidens gang, tilbagevendende mønstre og strukturer. Repetition inden for - og henvisninger til - eget værk. Havets evindelige buldren mod kyststrækningen og døgnets skiftende faser er igen og igen skrevet ind i Corydons univers. Temaer tages op, forlades og genoptages i et spind af nye relationer. For eksempel cyklen:

CYKLIST

Ride midtvejs
på luft - pludselig
hvilende i balancens saddel

Det afsluttende vers fra Cyklisten genoptaget og brugt som udgangspunkt for en bevægelse baglæns i det oprindelige digt. En kondensering af temaerne, der bliver til det lille haiku ovenfor. Tydeligt i familie med Palle Jessens Skæv dans paa haarde ringe (1961) og Jørgen Leths konkrete Sportsdigte (1967). Skal man tale om en cyklisme i dansk litteratur, hører Corydon om nogen med. En helt igennem cykelartist.

M.D.
 

Robert Corydon som barn

[7/16]