1. Variationer over skriften
2. Fiktive skrifter
3. Svævende digitalskrift

Yi Zhou:
Stand by

3. Svævende digitalskrift

I den orientalske kunst er billede og skrift dybt forenet. Den samme hånd går fra kalligrafien til figurationen. Ideogrammet og genstanden flyder i det samme rum. I dag, hvor brugen af skriftsproget er under forandring, hører man især i uddannelsesinstitutionerne beklagelser over, at skriften degenereres med forkortelser, anglicismer og sammentrækninger. Skriften og dens lineære fortælling (læs: de store livssammenhænge) er med de nye medier blevet til et simultant og fragmenteret billede. Nye fænomener som SMS-sprog, chat og net-speak mixer enheder som bogstaver, tal og symboler. En trussel mod skriftsproget, mener skolen. Men skriften som billede er en gammel historie, der gentager sig, ville Barthes have hævdet. Eksempelvis minder sms'ens og chat'ens THX (thanks) og NRN (no reply necessary) om en af skriftens oldgamle former: konsonantskriften, blandt andet kendt fra de ægyptiske hieroglyffer. Eller den gamle latinske form scriptura continua uden mellemrum mellem ordene, som også er dukket op på sms'en, fordi den sparer plads og penge. Begge former er ganske svære at læse for en uøvet!

Sammenflydningen af skrift og billede på mobiltelefon og computer tilbyder nye skriftbilleder og ikke mindst nye på én gang visuelle, auditive og kinæstetiske perceptioner. Måske får vi vesterlændinge nu omsider adgang til de erfaringer og oplevelser med skriften, som asiaterne har haft i årtusinder? Og noget tyder på, at vi i det globaliserede cybersamfund alle vil opleve helt nye fremtrædelsesformer af skriften, også den håndskrevne.

Maria Mencia:
Vocal Eyes

Kunstneren og forskeren Maria Mencia eksperimenterer med generative digitale håndskrifter. Hun er spansk født, men forsker i London i sammenvævningen af visuelle, lydlige og semantiske tekstelementer i de nye mediers sprog. Vocal Eyes er et interaktivt værk, som giver brugeren mulighed for selv at skabe kompositioner af tegning, skrift og lyd. Lydbaggrunden består af fonetiske lyde på engelsk, arabisk og mandarin, der synges som toner. Brugeren aktiverer automatisk begge hjernehalvdele - såvel den lingvistiske som den visuelle - under tegne-skrive-arbejdet.

Maria Mencia: Another Kind of Language

I værket Another Kind of Language kan man vælge mellem tre sprog at skrive-tegne med: stumper af orientalske mønstre, klumper af bogstaver eller bittesmå firkantede uddrag af videoer af for eksempel farver, træer med vind i, kinesiske skrifttegn, bøger der bladres i. At bevæge musen med sidstnævnte metasprog er en ubeskrivelig æterisk oplevelse - som en drømmende krop, der svæver bort. Og samtidig en sørgmodig følelse, som den Ezra Pound fangede med sætningen: "Life slips by like af fieldmouse/ not even touching the grass."

Barthes nævner skriftens to civilisationer: sylen (først og fremmest vestlig), der skraber, indridser og afmærker for første gang, og penslen (først og fremmest orientalsk), der kærtegner og repeterer. Sidstnævnte verdensdel forekommer at være stærkt repræsenteret blandt kalligrafisk-interesserede unge netkunstnere, der lader stregen flyde frit mellem tegning og skrift.

Yi Zhou:
Cherry Blossom

I cyberspace har den asiatiske skrifttradition fået en ny æter at svæve rundt i og udvikle skriften som æstetisk underholdning. En fnuglet haiku-sommerfugl i et science fiction-laboratorium. Yi Zhou's italiensk-kinesiske neenkunst bekræfter på eksemplarisk vis Barthes hypotese om, at asiaten lever i skriften. Hun er selv et gestisk skrifttegn, der foldes, slås mod sig selv og transformeres i en uendelig bevægelse. I værket Cherry Blossom lader hun brugeren skrive med spindelvæv - en velkendt metafor for tekstens væv - hen over en blomst, tegnet og klippet ud af papir. Bliver man ved med at skrive, er blomsten til sidst udslettet, og tilbage er en intethed af hvidt. Spindelvævet tildækker billedet, bliver selv et nyt billede, som igen viskes ud. Skriften fremstår som betydningsløs billedværen, spændt ud mellem tilblivelse og negation. En ren og skær lyst for øjet og musehånden, indtil man keder sig og atter må stimuleres på nye lystvandringer i andre flygtige, virtuelle skriftlandskaber.

<<

tidligere bidrag | aktuelt | 23/6/04