6.

Som forfatter forestiller jeg mig, at bogen er en ting, en genstand, der først fandtes inden i mig, og som siden hen findes uden for mig. En bog er en ting, som min hjerne frembringer. Det er et besynderligt fænomen. Sansninger, historier og anelser, der oprindeligt skyldes den ydre verden, bliver igennem en indre proces til manifeste størrelser, som andre kan tage op i hænderne, bladre i og lukke igen. Bogen er del af en bevægelse, der lader det ydre bliver indre og derpå ydre igen. Og når læseren læser bogen, kan bevægelsen fortsættes, for da bliver noget ydre igen til noget indre. Jeg forestiller mig at vi som læsere bærer rundt på mange bøger. Vi har et slags indre bibliotek af alle de bøger, vi har læst. Nogle står tydeligere på hukommelsens hylder end andre, men vi bærer bøgerne med os. Man kan tilmed få den tanke, at et menneske er en bog. Siger vi ikke: Hun kunne læse ham som en åben bog? Eller: Han var et omvandrende leksikon. For vi læser hinanden, og vi er selv læsninger, store bevægelige biblioteker, der blander sig, og når vi mødes, så låner vi og deler hinandens læsninger.

>>