5.

Fra religionerne har vi forestillingen om bogen som en hellig genstand. Der findes religioner, der tilbeder bøger, skrevet af Guden selv. Det fører selvsagt til intens læsning og dyrkelse af bøgerne; ordet Koran betyder simpelthen læsning. Hvert af de toogtyve bogstaver, som Toraen er forfattet med, er guddommelige og har selvstændige egenskaber. Således er bogstavet kaf hersker over livet, anvendt til at forme solen, onsdagene i året og venstre øre på kroppen. Tanken om en guddommelig bog, hvor alt står skrevet, er smuk. Men det er også ejendommeligt, at guderne skulle nedlade sig til en så profan foreteelse som den at skrive. Engang mødte jeg en mand, der fortalte mig, at han i et kloster i Indien netop havde fået læst sit palmeblad. Historien er rørende i sin logik, på en gang rationel og fantastisk: Hvordan dog?, spurgte jeg forbavset. Jo, forklarede han mig, i klosteret opbevares et palmeblad for hvert menneske i verden, og på det står skrevet menneskets fortid og fremtid, for alt er skrevet ned i tidernes morgen. Og der var han taget hen for at få læst sit blad. Munkene, der naturligvis tog sig godt betalt for "læsningen", havde således uden problemer kunne fortælle ham signifikante hændelser fra hans liv, ja selv hans pasnummer. Jeg forestillede mig det store støvede bibliotek af palmeblade, uendelige sider af en uendelig bog, og horderne af skrivere, der inspireret af hvilke guder omhyggeligt nedfældede alle menneskers livshistorier. Efter at have lyttet indvendte jeg, at hvis der virkelig var et blad for hvert eneste menneske i verden, så måtte klosteret være enormt. Jo, svarede manden med et overbevist smil, men eftersom alt står nedfældet på palmebladene, så behøver der kun at være et blad for dem, der kommer!

>>