3.

Et studenterjob på Christiansborg gav mig mulighed for at drive omkring i den store bygnings mange og labyrintiske korridorer, og i kælderetagen af den enorme Magtfabrik stødte jeg på noget ganske særligt. For dér ligger et departement, som bærer det poetiske navn "Mangfoldiggørelsen". Jeg ved ikke, hvad der foregår derinde, men jeg gætter på, at der mangfoldiggøres alle Folketingets taler, lovforslag og udkast til lovforslag, samt rigets love og regler i astronomiske oplag, som fuldmægtige videregiver til sværme af kontorchefer og kontorassistenter og underkontorassistenter. Men mangfoldiggørelsen er også en af bogens ejendommeligheder. Det er enkelt og mærkværdigt, men den samme bog findes flere steder på én gang. For det skrevne mangfoldiggøres, og bliver en bog væk, kan den erstattes af en anden og identisk. Bøger mangfoldiggøres og trykkes og udgives af forlag og forlæggere. Disse kaldes sådan, fordi de lægger for, det vil sige, de lægger penge ud i forbindelse med udgivelsen af en bog, forfatterens. Bogen bliver publiceret, det vil sige gjort offentligt tilgængelig for publicus, et publikum. Forfattere kender til den besynderlige rytme, hvor bogen først længe eksisterer som hemmelighed, selv for forfatteren, i en intens og samlet koncentration. Så publiceres den, og spredes for alle vinde, i en stor ukontrolleret gestus; det, der før var forbeholdt én, tilhører nu alle. Den bog, der først var ét enkelt manuskript, bliver mange, og selv om tiden går og udsletter bøgerne, kan de erstattes af nye, friske og mangfoldiggjorte. Inde i ordet "mangfoldiggørelse" kan man høre, at hver bog, skønt identisk med andre, i mødet med læseren bliver en anden end den første; bøgerne bliver mangfoldige, forskellige. I og med at bogen gentages i læsningen, bliver den til en helt ny bog, forskellig fra alle de andre: Den bliver én igen, unik.

>>