Jakob Kolding.
Kunstverein in Hamburg.
3/3-6/5 2001. 48 s.
ISBN 3-934823-20-3.
hamburg@kunstverein.de

Det er et lille og undseligt, gråt og kedeligt eksemplar af slagsen. En dårlig repræsentant for bogen som kulørt magasin og som klassisk lærd symbol. Den ser billig ud, endda billigere end en paperback. Paperbacken, som med rivende fart erstatter den traditionelle indbundne bog. Med andre ord, det er ikke umiddelbart en hverken appetitlig, sagnomspunden eller æstetisk bog. Men det er heller ikke en almindelig bog. Ved nærmere eftersyn rummer bogen en særlig visuel og tekstlig kompleksitet, som understreges af bogens underspillede ydre. Denne bog er et udstillingskatalog udgivet af Kunstverein Hamburg, foråret 2001. Det er en bog om kunstneren Jakob Koldings værker.

Bogen består af to essays af henholdsvis Yilmaz Dziewior og Jörg Heiser foruden en lang række reproduktioner af værker. Jakob Koldings værker består af collager af dels billedelementer, dels tekstfragmenter. Og det er værkerne og teksterne i værkerne, der skaber det særlige univers, som danner ramme for det særegne ved denne bog. Tekstfragmenterne består hovedsageligt af statements skrevet med versaler. Teksterne taler direkte til iagttageren og opfordrer til dialog.

Det er de samme statements og tematikker, som er repeteret i Koldings værker med lille variation ­ og dermed gennem bogen. Teksterne handler om reproduktion af sociale klasser, bosættelser og magt med udsagn som: DIVISION OF POWER BY AREA­GEOGRAPHY OF INEQUALITY, SOCIAL EXCLUSION AND THE NEIGHBOURGHOOD, HOW WORKING CLASS KIDS GET WORKING CLASS JOBS, SPATIAL DEVELOPEMENT PROCESSES: ORGANIZED OR DISORGANIZED?, SOCIAL EXCLUSION AND EVERYDAY LIFE IN DISADVANTAGED NEIGHBOURGHOODS, GENTRIFICATION OR SOCIAL RENEWAL? ­ EFFECTS OF PUBLIC SUPPORTED HOUSING IN DENMARK, SPATIAL ASSEMBLAGES OF POWER: FROM DOMINATION TO EMPOWERMENT.

The Division of Power by Area - Geography of Inequality, 2000. Courtesy of Galleri Nicolai Wallner. Collage på papir, 72 x 110. Ill. fra kataloget. Total og to detaljer (klik på lup).

Teksterne peger alle på en række overordnede temaer og har karakter af et politisk manifest. Men teksterne danner også en række mindre fortællinger hentet fra hverdagen, som uddybes og problematiseres gennem hele værket. De tekstlige niveauer i collagerne udbygges via sammenstilling af de enkelte værker, som tilsammen repræsenterer et flerspektret forstadsmiljø, et univers skabt med afsæt i Koldings egne erfaringer fra en forstad uden for København.

Ligesom tekstfragmenterne repeteres, sammenstilles også billedelementerne på varierende måder i værkerne og fremviser derved aspekter ved livet i forstaden. De billedlige elementer er hovedsageligt hentet fra hverdagen. Det vil sige fra aviser, magasiner etc. Vi ser billeder af fodboldkultur, musikindustrien, tegneserier, DJ­kulturen, graffiti, modernistisk boligbyggeri, fragmenter fra populærkultur og reklamebannere. Men der er også kunstæstetiske henvisninger i Jakob Koldings værker til Mies van der Rohe, Robert Morris, minimalismen, Carl André, dadaismen, Bauhaus, den russiske avantgarde etc.

Billedelementerne er hentet fra både en æstetisk og en politisk kontekst. Kolding refererer ikke blot til de særlig udvalgte politiske og æstetiske ikoner, men understreger de problematiske aspekter ved repetitionen og nivelleringen i 1970'ernes modernistiske boligbyggeri via de politiske tekstlige statements. Og det er teksterne, som styrer læsningen af billederne og understreger, at værkerne peger på samme samfundsrelaterede og kritiske problematik. Men tekstfragmenterne griber også ind i det æstetisk felt. For på samme måde som billedelementerne rummer teksterne også en dobbelthed i de umiddelbare politisk budskaber, ved også at spille på æstetiske formalistiske kategorier, som f.eks. i SPATIAL ASSEMBLAGES OF POWER: FROM DOMINATION TO EMPOWERMENT.

Untitled, 2000. Collage på papir, hver 29,1 x 21 cm. Courtesy of Galleri Nicolai Wallner.

Jakob Koldings collager handler om 70'ernes boligutopi, hvor regeringen, byplanlæggeren og arkitekten via målrettet billigt byggeri forsøgte at skabe nye og ideale boligmiljøer, men ­ spørger Jakob Kolding ­ indfriede disse boligområder nu også idealerne? Byggeriet havde en bagside, og det er den, som Kolding lægger frem til debat. "Idealisterne" troede de kunne skabe et socialt velfungerende nærmiljø med fællesskab og udvidende muligheder for befolkningen, men byggeriet virkede også begrænsende og ekskluderende. Med ord som SYMBOLIC POWER AND POLITICAL FIELD benytter Kolding tanker fra den marxistisk inspirerede sociologi, hvor bla. den franske sociolog Pierre Bourdieu siden 1960'erne har skabt fokus på hvordan magthavere via blandt andet symbolsk magt kan reproducere egen magt, og dermed bestemte værdier og praksiser som gældende norm, for at blive del af magtens felt. Det vil sige værdier og praksiser , som forstadsbørn sjældent optager i forstadsmiljøer. I stedet dannes en egen form for habitus i forstaderne, som virker ekskluderende i forhold til at blive del af magtens felt. Hermed antydes, at det var en bevidst strategi fra 70'ernes politiske magthavere at danne miljøer, der skulle kunne reproducere arbejderklasseværdier og dermed, via en form for 'social engineering', opdrage folket til at stemme på arbejderklassepartier.

Kolding benytter kopieret tekst og billedmateriale i sine collager og ikke originaler, hvilket direkte henviser til den form for boligbyggeri og det områdedesign, han problematiserer i sine værker. For i forstadsbyggeriet er dit hus en kopi af naboens, ligesom bogen om Koldings værkproduktion ganske unikt er en kopi af hans univers. Som Jakob Kolding selv spørger i et af sine statements omkring de politiske beslutningsprocesser og det monotone byggeri: IS IT POSSIBLE TO ALTER THE LAYOUT?" I denne bogs tilfælde ville det have været synd og skam, da bogens udtryk understreger kunstnerens hensigt.

 

 

aktuelt | aktuelt-arkiv | 23/4/01