1 2 3 4 5 6 7

OLIELAMPEN I SOUSSE

I Dar Essid, et ældet, men intakt rigmandshjem forvandlet til museum, står en lille olielampe ved siden af ægtesengen. I sin tid tjente den mindst to formål. Dels det åbenlyse: at kaste et blødt skær over den ægteskabelige forening. Dels det mere pædagogiske: at være lystens kronometer, at hjælpe manden til at kende sin besøgelses- og ventetid.

Samlejet indledtes oplyst. Med lampen tændt. Manden havde en klar ret til forventninger. Men først når lampens lille flamme døde ud, måtte han komme. Når mørket pludseligt faldt på. Og kvinden, hvis der var olie nok, og om alt gik vel, begyndte at lyse.

 

<< | >>