Der er lidt vårsuppe over Jasper Sebastian Stürups nye bog Svimmel. Irmas frysetørrede, hvor grøntsagsstykkerne popper op til naturlig størrelse efter et lille stykke tid.

Der er en suppe, og der er forårsfornemmelser i tegningen af lyse birkestammer og den af en vistnok forelsket cyklist. Men frem for alt er det tegninger, der vokser ved betragtning, som ærterne i suppen folder de sig næsten helt ud og ligger stadig lidt kantede for øjnene af én. Fordi de er tegnet med computermusen, er bogens tableauer kejtede at se på, der er indbygget en lille modstand i det ellers veltegnede. Noget lidt frysetørret ved stregen, der får én til at dvæle lidt længere ved billedet, end hvis det var levende - og man skal ikke bladre ret længe, før der opstår rum og historier, krydsende forløb og flertydige referencer.

Det er er en social mosaik, en bog om mennesker i byen, deres sætninger og mønstre, en død hund og mange stole. Huse og katastrofer, DNA-kæder, pigeansigter og fugle i træer. Det er en streg, der kan blive til alle billeder og som husker. Hvis Svimmel var en film, ville den være Shortcuts eller Magnolia i meget, meget raffineret form, og på sin egen måde er den uendelig i sin antydede fortælling. Og netop svimlende med sine temposkift og grafiske zoomeffekter. Hvis man stirrer ned i suppen, kører det hele rundt.

Jasper Sebastian Stürup: Svimmel. Fluens Forlag. Kr. 60. Distribution Space Poetry, Ahlefeldtsgade 24, 3., 1359 København K. Udgivet i forbindelse med Stürups Traneudstilling i Gentofte 18/3-16/4 2000.
 

se også afsnitp.dk-udstillingen Gode intentioner

tilbage til aktuelt | aktuelt-arkiv | omtalt 20/4/00