Niels Lyngsø (født 1968) kalder sin egen digtning for verdensvendt poesi, forstået som en digtning der beskæftiger sig med menneskets omverden og bevidsthedens sansning og erkendelse af verden. Digtningen befinder sig der, hvor verden bliver til for os. I tilstanden mellem ikke-form og form, mellem følelsens vage fornemmelse og tankens afgrænsede udtryk. Det er med hans egne ord en "poesi mellem sky og krystal", hvor digtene flyder "som vand mellem følelsernes stumme damp og tankens entydige is".
 
Digtsamlingen Force Majeure (1999) ligger både form- og indholdsmæssigt i forlængelse af Stof (1996). Men hvor Stof er orienteret mod den fysiske verden, fra atomer til galakser, er
Force Majeure rettet mod en verden i menneskelig skala. Begge bøger udforsker sprogets Iydlige og visuelle potentiale, fra Stofs fuga-agtige, strømmende digte til Force Majeure's kondenserede konstellationer af enkeltdigte, skrevet i digtformen terzin. Det er digte på sporet af former og bevægelsesstrukturer, der går igen fra vidt forskellige områder af verden. Tilsvarende toner der overalt i digtene mønstre frem, ind og ud mellem hinanden, rytmiske, metaforiske, grafiske, som forbinder dem indbyrdes og giver dem deres særlige gestiske kraft.

Næste bookmark

Tilbage til aktuelt