Egne digte fra november 1999 er Henrik Nordbrandts håndplukkede udvalg fra sit store forfatterskab, som omfatter mere end 20 digtsamlinger. Kompositionen af digte er ikke dikteret af kronologi, men forfølger i stedet tematiske mønstre og rytmer. Trods stilistiske forskelle kredser digtene om de samme ord: Rose, blæksprutte, figen, fuldmåne, kuffert, brev, skygge, afstand, død. Er der en udvikling i Nordbrandts digtning, må det være den samme som livets: at erotikken tvinges til at vige for døden, der bestandigt træder nærmere og indtager mere og mere plads.

En kerne i det nordbrandtske univers er længslen efter kærligheden, Orienten og mystikken. Men længslen kan aldrig indfries, kun pege på det fraværende. Denne ironi er digtene fanget i (og digteren selv for den sags skyld, lur lige hans blik på forsideportrættet!) Det fraværendes nærvær er den paradoksale drivkraft i disse digte af besættende skønhed og grusomhed.

Det er en bog fuld af yndlingsdigte, hen ved 300 stykker, og man er sikker på at få en ordentlig nordbrandert på!

forrige bookmark | næste bookmark

tilbage til aktueltaktuelt-arkiv